Responsibility first.
Byerne vokser. Det gør kravene til mobilitet, logistik, miljø og livskvalitet også. Vores svar på dette er et erhvervskøretøj, der lever op til disse krav. Econic er ydelsesstærk, effektiv og giver samtidig maksimal sikkerhed for alle trafikanter. Den leverer bæredygtige løsninger til stigende emissionsbelastninger i tæt bebyggede områder og sikrer optimale arbejdsbetingelser for førere og mandskab.
Køretøjskoncept
Sammen ser vi fremad.
Econic: konsekvent udviklet ud fra et ansvar .
Lavt eller højt førerhus, miljøvenlige drevmuligheder, fire forskellige akselvarianter og akselafstande: Econic er udviklet som Low-Entry-Truck til bykørsel og er en partner, der tilpasser sig perfekt til forskellige brancher og opgaver. Hvad enten det drejer sig om kommunal-, indsamlings- eller distributionskørsel eller utallige andre anvendelser: Econic kører forud for sin tid.
Det gør Econic sikker:
- Lav sædeposition
- Panoramarude
- Helglasfoldedør
- Intelligente sikkerhedsassistentsystemer
- Lav ind- og udstigning
- Nem gennemgang
Det gør Econic effektiv:
- Low entry-koncept
- Lav ind- og udstigning
- Nem gennemgang
- Manøvredygtighed
- Manøvredygtighed
- Direkte udsyn
- Afstemt drivline
- Gennemprøvet storserieteknologi
- Opbygningsfleksibilitet
Det gør Econic ergonomisk:
- DirectVision-førerhus
- Low entry-koncept
- Lav ind- og udstigning
- Nem gennemgang
- Intuitiv betjening.
- Hel luftaffjedring
Det gør Econic miljøvenlig:
- Lav støjemission og udledning af skadelige stoffer
- Nyeste Euro VI-dieselmotorer
- eEconic med fuldt elektrisk drev fås til kommunal anvendelse
Sikkert gennem byen.
Econic omsætter ansvar til handling. Med kraftig drivline, høj opbygningsvenlighed og med den afgørende ekstra sikkerhed i form af det enestående DirectVision-førerhus med panoramarude og intelligente assistentsystemer. Med ergonomisk ind- og udstigning, intuitivt placerede instrumenter og som eEconic med batterielektrisk drev – til fri kørsel i miljøzoner.
Produktfordele
Direct-Vision.
Takket være den lave sædeposition og DirectVision-førerhuset giver Econic mulighed for forudseende kørsel i øjenhøjde.
Econic er den perfekte lastbil til at løse opgaver ved bykørsel. Det usædvanlige low entry-koncept tilbyder overbevisende fordele. Den vigtigste er førerhuset med panoramarude, der giver frit udsyn.
Det fulde overblik.
Den lave sædeposition bringer føreren i øjenhøjde med alle trafikanter. Jo mere man ser, desto hurtigere kan man reagere. Desuden kan føreren kommunikere direkte takket være øjenkontakten med andre trafikanter. I den hektiske trafik er det en fordel, der kan være afgørende, sammenlignet med en klassisk lastbil.
Produktfordele
Sikkerhed på arbejdspladsen.
Low entry-konceptet i Econic fremmer sikkerheden på arbejdspladsen i alle situationer.
Beskyttelsen af medarbejderne havde høj prioritet, da man konstruerede den lavere indstigning – den skåner nemlig førerens ryg og led og er således både ergonomisk og sikker.
Behagelig arbejdsplads.
Den lave indstigning over kun to trin viser, at vi tager sikkerheden på arbejdspladsen alvorligt, og gør alle forløb hurtigere, især ved arbejde med mange mellemstop. Takket være den bekvemme gennemgang kan føreren endvidere stige ind og ud i modsat side af trafikken via foldedøren, der åbner indad. Det er praktisk og kan hjælpe med at undgå ulykker. Desuden nyder mandskabet godt af den komfortable ståhøjde i førerhuset.
Produktfordele
Sikkerhed.
Econic har mere at byde på end godt udsyn: Overblik. Og intelligente systemer for bedre sikkerhed.
Når det gælder forudseende kørsel og forebyggelse, er Econic et afgørende skridt foran konventionelle lastbiler. Det skyldes den lave sædeposition og førerhusets panoramarude. Men også, at der er op til ti sikkerhedsassistenter med ombord på Econic. Kameraer, sensorer og ekstra lyssystemer sikrer, at føreren kan koncentrere sig om det væsentlige. Også i situationer, der kræver maksimal opmærksomhed: Ved den livlige bykørsel, ved drejning, rangering og bakning, eller hvis der er kø lige efter et sving.
eEconic sikkerhedsassistentsystemer.
En omfattende pakke af sikkerhedsassistentsystemer kan hjælpe føreren af eEconic med at bevare overblikket i kritiske situationer.
Basisudstyret omfatter
- Aktiv bremseassistent 6 (4)
- Frontguard Assist (6)
- Sideguard Assist 2 (2)
- Opmærksomhedsassistent
- Trafikskilte-assistent
- Bakkamera (3)
- Regn- og lyssensor
- Vognbaneassistent
Fås som ekstraudstyr:
- Blindvinkel-kamerasystem (1)
- Adaptiv fartpilot (5)
- Hastighedsbegrænser ved bakning
- Automatisk aktiverede advarselsblink
- Arbejdslys
- Forudmonteret omgivelsesbelysning til karrosseri
Blind Spot-kamerasystem*.
Blind Spot-kamerasystemet* viser præcis de billeder af bilens omgivelser, der er vigtige i den pågældende køresituation, på en ergonomisk placeret skærm. På den måde har chaufføren overblik over alt det, der er relevant for ham/hende, når han/hun bakker, manøvrerer og drejer.
Frontguard Assist.
Frontguard Assist overvåger trafikområdet direkte foran Econic og hjælper føreren i et hastighedsområde på op til 15 km/t. Hvis systemet med kamera og radarsensor registrerer bevægelige objekter i umiddelbar nærhed foran bilen, f.eks. personer, kan det udsende en to-trins fareadvarsel. Og dermed forhindre alvorlige ulykker.
Active Brake Assist 6.
Active Brake Assist 6 kan genkende potentielle kollisioner og reagere på fodgængere og cyklister med automatisk nødopbremsning i hastighedsområdet op til 60 km/t. Systemet er baseret på kamerateknologi samt ekstra radarsensorer på forlygterne og i siden og kan udløse en tretrinsadvarsel i tilfælde af fare.
* Ekstraudstyr
** Inden for systemgrænserne eller inden for de fysiske grænser kan systemet reagere på stationære genstande og genstande i bevægelse samt på fodgængere i bevægelse med delvis eller fuld opbremsning. Føreren er fortsat også i sådanne trafiksituationer fuldt ansvarlig for en sikker og forsvarlig kørsel af køretøjet.
Produktfordele
Ergonomi
Til arbejdshverdagen. Men ikke hverdagsagtigt: Gennemtænkt design i førerhuset for ekstra komfort.
Alle funktioner i Econic tjener et og samme formål: Nemlig at hjælpe føreren og gøre en anstrengende arbejdsdag så komfortabel som muligt. Dertil hører den praktiske ståhøjde i førerhuset og det affjedrede komfortsæde. Et effektivt klimaanlæg sørger sammen med varmeisoleret glas og et solgardin for at skabe en behagelig temperatur uanset vejret.
Med fremadrettet blik.
Med kombiinstrumentet og det moderne display kan alle vigtige køretøjsoplysninger hurtigt registreres. Centralt placerede displays til de valgfri, billedgivende sikkerhedssystemer gør det endvidere muligt at se kamerabillederne rundt omkring køretøjet. Det elektriske solgardin, der ved brug af kameraerne kan lukkes i højde med sidespejlene, beskytter mod blænding.
Kan multitaske.
Takket være de overskuelige displays og intuitive instrumenter føler føreren sig hurtigt hjemme i cockpittet. Premium-motorbremsen aktiveres f.eks. ganske enkelt med højre multifunktionsarm. Radio, telefon og kombiinstrument betjenes let og bekvemt vha. multifunktionsrattet. Styringen af opbygningerne kan ligeledes let integreres i cockpittet – så føreren kan kontrollere vigtige funktioner direkte fra førerhuset.
Plads til produktivitet.
Hvad formålet end er med Econic, giver det rummelige førerhus stor bevægelsesfrihed og skaber de bedste arbejdsbetingelser med sit gennemtænkte design. Her er plads til op til tre forsædepassagerer afhængigt af anvendelse. Ideel til hyppige stop: Ved igangsætning lukkes foldedøren i passagersiden automatisk. Der kan også monteres en drejedør afhængigt af anvendelsesformålet.
Custom Tailored Trucks: Individualisering i producentkvalitet.
Lavt eller højt førerhus, diesel- eller elmotor, fire forskellige akselvarianter og akselafstande fra 3.450 til 5.700 mm: Dermed er Econic perfekt til de mest forskellige brancher og opgaver. Men det ville ikke være en Mercedes-Benz Truck, hvis den ikke gik et skridt videre med henblik på særlige krav. For ud over produktionen af store serier i den velkendte kvalitet hører komplekse ombygninger og individuelle løsninger til hverdagen hos Mercedes-Benz Custom Tailored Trucks (CTT): lige fra forskydning af enkelte komponenter til højkomplekse akselombygninger. Få en konstruktion på serieniveau – helt i overensstemmelse med dine krav.
Produktfordele
Drev.
Ren og økonomisk i ét: innovative diesel- og elmotorer til Econic.
Masser af kræfter – leveret lige så miljøvenligt og økonomisk, som man kan drømme om. Det får du med Econic, uanset anvendelsesformålet. Med elmotor endda emissionsfri lokalt.
- 6-cylindrede dieselmotorer fra 200 kW (272 hk) til 260 kW (354 hk)
- Maks. drejningsmoment fra 1.100 til 1.400 Nm
- Storserietestede motorer med en volumen på 7,7 l 6-trins
- Allison-automatgearkasse eller halvautomatisk PowerShift-gearskifte
- Kraftfuld premium-motorbremse for højere bremseefekt og reduceret bremseslitage
- Fås også som eEconic med fuldt elektrisk drev
Gennemprøvet motorteknik.
Econic er som standard udstyret med en Euro VIe-dieselmotor med BlueTec og innovativ katalysatorteknologi. Den mindsker emissionen af finstøv og kvælstofilter til et minimum. Motorerne har et højt drejningsmoment allerede ved lave omdrejningstal samt et optimeret brændstof- og AdBlue-forbrug. Fuld ydelse, der betaler sig.
Den passende gearkasse til ethvert anvendelsesformål.
6-trins Allison-automatgearkassen med intuitiv skiftelogik arbejder slidfrit. Og aflaster samtidigt føreren. Den praktiske krybefunktion giver mulighed for en fintfølende start og er som skabt til anvendelse inden for renovationsområdet. Med den semiautomatiske PowerShift-gearkasse som ekstraudstyr kan du opnå endnu mere effektiv kørsel. Den vægtoptimerede gearkasse med 12 fremadgående og 4 bakgear har specielt tilpassede køreprogrammer til bykørsel.
Fuld power mod fremtiden: eEconic.
Hvis du kender til bykørsel, vil du elske eEconic. For den har alle fordelene ved den velkendte Econic med dieselmotor, suppleret med intelligente E-komponenter. For optimale præstationer i ofte hektiske, urbane miljøer.
- Støjsvag og emissionsfri
- Udviklet til kommunal anvendelse
- Dækker næsten alle typiske renovationsruter i etholdsskift med kun én batteriopladning
Produktfordele
Mercedes-Benz Uptime.
Forbundet fremover: Mercedes-Benz Uptime giver bedre mulighed for planlægning og højere effektivitet.
På den måde kan du minimere uplanlagte værkstedsbesøg og stilstandstid: Takket være intelligent forbindelse af de nyeste teknologier samles alle relevante oplysninger om dine køretøjer hurtigt og automatisk – og stilles til rådighed dér, hvor der er brug for dem.
Intelligent planlægning.
På baggrund af overførte køretøjsdata kan servicepartnere samle vedligeholdelses- og reparationsarbejde og afstemme det til planlægning af ture samt vedligeholdelsesbehov. Varigheden af fejldiagnosen på værkstedet reduceres til en tredjedel. Samtidig maksimeres transparensen af omkostninger og tid for de flådeansvarlige.
Optimal forebyggelse.
Hvis Uptime registrerer tidlige tegn på driftsstop, informerer systemet straks Mercedes-Benz Customer Assistance Center og hjælper med at finde det bedste tidspunkt for et værkstedsbesøg. På baggrund af biloplysningerne kan værkstederne bestille nødvendige reservedele på forhånd og således minimere stilstandstiden markant.
Perfekt kombination: Med Mercedes-Benz serviceaftale.
Brugere af Mercedes-Benz Uptime kan via deres individuelle adgang altid tilgå deres køretøjsdata via en onlineportal. Alle serviceaftaler fra Mercedes-Benz kan kombineres med Mercedes-Benz Uptime – den optimale kombination af intelligent netværksintegration af biler og Mercedes-Benz serviceaftale.
Anvendelser
Renovation
Der er tænkt på by og fører.
Tidligt om morgenen gennem myldretidstrafikken, drejning i smalle gader med biler parkeret overalt, hurtig aflæsning af tønder og containere – og videre igen. Renovationen er en vigtig del af den moderne kredsløbsøkonomi. Og hårdt arbejde, der kræver stor omtanke, opmærksomhed og styrke. Econic er derfor helt beregnet til aflastning. Den lave ind- og udstigning skåner ryggen. Det moderne cockpit, de innovative assistentsystemer, den elektroniske parkeringsbremse med HOLD-funktion og det udvidede synsfelt med panoramarude og foldedør øger kørselskomforten og sikkerheden. Der er plads til op til fire personer i førerhuset. Det kan undre, at erfarne folk sætter stor pris på den nye kollega.
Anvendelser
Brandvæsen.
Hurtigt fremme på indsatsstedet. Grænsen er ikke nået.
Så snart alarmen lyder, tæller hvert sekund. Derfor kan brandfolkene betjene håndtagene i søvne. Econic sørger for, at ingen tid går til spilde. To korte trin letter ind- og udstigningen. Allison-automatgearkassen sparer skifttid og giver maksimal kørselskomfort. Og ved manøvrering gennem den levende bytrafik og gader med biler parkeret overalt bevarer føreren hele tiden overblikket takket være den lave sædeposition og panoramaruden. For maksimal sikkerhed og hurtighed, også når det brænder på.
Anvendelser
Byggeri.
Der skal bygges på sikkerhed.
Vores byer vokser. Over hele verden. Econic er til stede dag for dag. Og opfylder allerede i dag morgendagens sikkerhedsstandarder. Fordi det er en del af byggeplanen. Lige fra panoramaruden til glasfoldedøren, der går helt ned til gulvet i passagersiden: Udsynet til bytrafikken og byggestedet er stort set ubrudt. Det kommer især cyklister og fodgængere til gode. For at blive set hurtigt og få øjenkontakt med føreren nedsætter risikoen for overhovedet at komme i fare.
Anvendelser
Lufthavn.
Høj fleksibilitet – til problemfri ground handling.
Mange passagerer, fly i tusindvis, utallige forløb, der skal afstemmes perfekt efter hinanden: Flytrafik er en logistisk udfordring. Econic perfekt ind i supportteamet på jorden. Det lave førerhus kan komme ind under de fleste bæreplaner, lige fra Boeing 737 til Airbus A380. Placeringen af aggregaterne bag førerhuset giver en høj grad af opbygningsvenlighed. På den måde gør Econic sig nyttig overalt. Ved tankning, ved catering eller med saksopbygningen som personløfter til rullestolsbrugere eller liggende transporter. Kørsel af plan B, prioritering af fly, ændring af parkeringspositioner – hurtige løsninger på jorden danner grundlaget for luftfartsselskabernes succes over skyerne. Takket være automatgearkassen som standard kan føreren koncentrere sig fuldt om omgivelserne. Med panoramaruden har han overblik over det hele. Fly, jordkøretøjer, medarbejdere. En professionel blandt professionelle.
Services
Fleksibilitet, der giver spillerum.
Finansieringsydelserne fra Mercedes-Benz Finans betaler sig for dig.
Vores skræddersyede, finansielle ydelser gør din bogføring fleksibel. Sammen med Mercedes-Benz Finans og Daimler Truck-partnerne tilbyder vi skræddersyede servicetilbud som leasing, finansiering, garantiforlængelser, mobilitetskoncepter og udlejningskøretøjer. Du kan få yderligere oplysninger hos din autoriserede Daimler Truck-partner.
Alt i èn.
Ud over omfangsrige produktpakker med komponenter, der kan vælges enkeltvist, får kunder også deres køretøj, finansiering og forsikring fra samme sted: hos deres Mercedes-Benz partner. Fordelene er korte veje, tidsbesparelser og afstemte ydelser. Hertil kommer fordelagtige betingelser og forbrugervenlige forretningsbetingelser. Så du altid er mobil og fleksibel.
Brandløfte
På arbejde for dig.
Som global markedsleder inden for mellemstore og tunge lastbiler sætter Mercedes-Benz sig ambitiøse mål: Standarder definerer kvalitet og pålidelighed. Dette krav lever de i alt 11.000 medarbejdere på den moderne og miljøvenlige lokation i Wörth op til. Siden 1963 er der her blevet produceret over tre millioner erhvervskøretøjer. Ud over de såkaldte A-typeserier Actros, Arocs, Antos og Atego udvikler og producerer Mercedes-Benz Special Trucks også samtlige køretøjer hér – med mange identiske komponenter. Flåden omfatter Unimog-aggregatholderen, Unimog, der er beregnet til alle former for terræn, Econic og Zetros. Typeserierne er alle underlagt de strengeste test- og afprøvningscyklusser som volumenmodellerne. Passionen for erhvervskøretøjer er kort og godt mottoet for fabriksmedarbejderne: "Vi har en ambition om at blive lidt bedre hver dag for at leve op til vores brandløfte til vores kunder: Trucks you can trust."
Værdifulde partnerskaber.
Mercedes-Benz har i årtier haft et tæt samarbejde med internationale enheds- og opbygningsproducenter og samler i Unimog'en erfaringerne og kompetencen fra specialister samt de kompetente Unimog-partneres faglige viden. De bedste forudsætninger for passende systemløsninger.